 |
 |
|
 |
 |
D. 02. okt. 08 blev jeg 1 år! Det var en stor dag for mig og mine forældre.
Jeg var hjemme fra dagpleje, da jeg skulle til kontrol på sygehuset. Om eftermiddagen var vi oppe i dagplejen til eftermiddagsmad. Min mor havde lavet en pålægs-kage-mand. Af min dagplejemor fik jeg en rigtig sjov græsslåmaskine. Om aftenen havde jeg besøg af Farmor og Farfar, der kom og spiste aftensmad sammen med os. Af dem og Onkel Anders fik jeg en stooor dyne og noget fint grønt sengetøj, som min mor havde sagt at jeg ønskede mig. Af min mor og far havde jeg fået en sjov stol, der kan synge og snakke. Gizmo og Obelix havde købt træklodser til mig. Og nåeh, ja min far havde også købt en lille golfsæt i plastik - det mente mor dog hørte til udenfor, da jeg ikke kunne styre det indendørs og kom til at slå Gizmo. Fra Bedste havde jeg fået en fin rød scooter og Onkel Bo havde købt en trailer dertil. Der var også kommet gaver med posten - fra Gammel Moster Birgit og Flemming var der kommet en dejlig blød lyserød bamse og fra William var det kommet en træk-hund. Om aftenen kom naboens datter også med en gave til mig - det var en spillende larve.
Søndag d. 05. okt. holdt jeg fødselsdag for hele familien! Bedste, Farmor, Farfar, MosterMoster, Onkel Steen, Tante Tina, Thomas, Simone, Tonja, Salli, Timmi, Morten og Annika...og selvfølgeligt mor og far. Vi fik boller og kage - jeg måtte ikke få kage for min mor og far siger, at jeg er for lille, så jeg fik i stedet en børne-æblekage. Jeg fik mange fine gaver! Fra Onkel Steen og familien fik jeg en masse LEGO - så mange at de ikke engang kunne være i min kurv! Fra MosterMoster og Bent fik jeg bla. et billede hun havde lavet og en sjov dukke. Fra Morten og Annika fik jeg fint tøj.
Om aftenen kom vores naboer over til kaffe og kage. Det var hyggeligt at lege med Kristine og Andreas, selvom de er meget ældre end jeg er.
Herunder kan I se billederne fra dagene...Det var bare dejligt at blive 1 år!
|
|
|
|
|
|
|
 |